Inklusion
gennem teknologi

Disability Tech Denmark samler aktører og udvikler digitale løsninger, der forbedrer livskvaliteten for personer med handicap.

Fra nordisk ambition til konkret handling

I 2026 samler Disability Tech Denmark aktører fra hele Norden og Baltikum i indsatsen A Nordic Pathway to Inclusive, Fair and Accessible AI. Gennem workshops, videndeling og samarbejde undersøger vi, hvordan AI kan udvikles og anvendes mere inkluderende, retfærdigt og tilgængeligt – og omsætter indsigterne til konkrete anbefalinger.

Projektet kulminerer den 2. november på Nordic Disability Tech Summit 2026 i København, hvor personer med handicap, organisationer, myndigheder, forskere og teknologiaktører mødes for at dele viden og sætte retning for det videre arbejde.

Billede af en masse mennesker i Rådhussalen
Post its på et bord som folk sidder og skriver på

En alliance for fremtiden

Disability Tech Denmark er en ambitiøs alliance, der fokuserer på at udnytte AI og nye digitale løsninger til fordel for mennesker med handicap. Vi arbejder for at sikre, at teknologien er brugervenlig, tilgængelig og etisk forsvarlig. Projektet blev født på baggrund af en konference om AI og social innovation i februar 2024.

Vi bygger videre på disse diskussioner for at adressere de barrierer, som mennesker med handicap møder i den teknologiske udvikling.

Fire spor for en samlet løsning

Målgruppe

Vi sætter mennesker med handicap i centrum og sikrer, at de bliver aktive medskabere af digitale løsninger, der imødekommer deres behov.

Innovation

Gennem samarbejde med startups og tech-virksomheder udvikler vi innovative løsninger, der fremmer inklusion og deltagelse.

Policy

Vi arbejder for bedre politiske rammer, der understøtter udvikling og implementering af nye digitale løsninger.

Viden

Vi bygger vidensgrundlaget med studier, best-practices og vidensafdækninger for at skabe bæredygtige løsninger.

Fremtidens løsninger kræver fælles viden

Disability Tech Denmark har fokus på at påvirke rammerne for at udvikle og implementere digitale løsninger, der styrker inklusion, livskvalitet og mulighederne for deltagelse for mennesker med handicap.

Disse rapporter er de første skridt mod opbygningen af en fælles vidensbase, som skal informere arbejdet mod denne vision. Disability tech-feltet er først ved at blive udviklet i Danmark, men rummer et stort potentiale til at skabe forbedringer i livskvalitet og muligheder for deltagelse. For at indfri potentialet er samarbejde på tværs af sektorer samt viden om udfordringer og løsninger afgørende.

Hvad er Disability Tech?

Disability Tech i Danmark

Teknologiske
succeshistorier

Se, hvordan inkluderende teknologi gør en forskel for mennesker med handicap. Fra AI-baserede hjælpemidler til digital inklusion – vi deler de mest inspirerende succeshistorier.

Alf, en ung dreng, der sidder foran sin computer og spiller computerspil

Når jeg gamer, kan jeg alt

Alf er 11 år og har en krop, der ofte lever sit eget liv. Han kender kun alt for godt til at være fysisk begrænset, men når han gamer – med den rette øjenstyrede teknologi – kan han alt

Britt, en ung kvinde med kort hår og briller

Selvstændig i eget hjem

Den digitale kalender Handi5 SW blev Britts redning. Tidligere brød hun ofte sammen, overvældet af de daglige opgaver, der hobede sig op. Med hjælp af teknologien kan Britt nu overskue sin dag.

Sammen gør vi en forskel - vil du være med?

Disability Tech Denmark samler aktører fra civilsamfundet, den offentlige og private sektor i et unikt samarbejde for at fremme teknologisk inklusion. Alle kan blive partnere – uanset om man kommer fra civilsamfundet, den offentlige sektor eller den private sektor, og uanset om man er en forening, en organisation, en institution eller en virksomhed. 

ADD – algoritmer, data og demokrati
Teknologisk institut logo
Videnscenter om handicap – Deltagelse for alle
Danske Iværksættere logo
Mandag Morgen Tænketanken logo
DH – Danske Handicaporganisationer
Social Pædagogerne
Health Tech Copenhagen Logo
DTU skylab logo
IT-Universitetet i København logo
Danish Care logo