PlaNet hjælper Eva med at få struktur på hverdagen

Efter at være blevet sendiagnosticeret med ADHD og autisme har Eva Persson fundet ro og overblik ved at bruge det digitale værktøj PlaNet

Eva Persson blev diagnosticeret med ADHD og autisme som 48-årig. Hun var på det tidspunkt usikker, undgik øjenkontakt og havde svært ved at forstå sig selv. Eva var sygemeldt og med egne ord en sofazombie.

Efter sin diagnose søgte hun efter hjælpemidler og fik igennem Køge Kommune bevilliget det digitale værktøj PlaNet. Det blev et vendepunkt.

“Før havde jeg svært ved at komme i gang. Jeg glemte f.eks. mine måltider”.

Med løsningen kan Eva Persson skabe visuelle dagsplaner, hvor dagens opgaver og aktiviteter er delt op i overskuelige trin. Det hjælper hende med at holde overblik og spare på energien, så hun kan fokusere på det, der er vigtigt.

“PlaNet fungerer så godt for mig, fordi der er alarmer, der lyder vidt forskellige, så jeg kan tilpasse dem mine behov. Samtidig er jeg meget visuel, så det, at jeg kan bruge mine egne billeder, gør, at jeg bedre kan forholde mig til det”.

Eva Persson har PlaNet med som en lille assistent i lommen, der minder hende om det, hun ellers ville glemme. Det skaber tryghed og gør det lettere for hende at navigere selvstændigt i sin hverdag.

PlaNet minder mig f.eks. om at tømme opvaskemaskinen. Noget min mand ellers skulle have mindet mig om. Så på den måde skaber PlaNet også mere ro på hjemmefronten. Den er virkelig en lifesaver de dage, hvor jeg er udbrændt. Den gør, at jeg ikke ender som en sofazombie, fordi jeg ved, hvad jeg skal”.

PlaNet bidrager også til selvstændighed i Hjørring Kommune

I Hjørring Kommune bruges PlaNet både i bostøtten, på undervisningstilbud, på arbejdsmarkedet og i kommunens nye e-team. Her oplever medarbejderne også, at borgerne bliver mere selvstændige og bedre kan tage initiativ i deres hverdag. Løsningen bidrager på den måde til at støtte op om borgernes livsmestring og deltagelse i samfundet.

“Et godt eksempel er en borger, der fik ugentlig støtte til at opretholde ugestruktur, madplan og indkøb. PlaNet har vist sig at give hende så meget overskud og støtte, at hun nu med en halv times online støtte hver 14. dag, kan opretholde en god dagligdagsstruktur for hende selv og børnene.” Sådan fortæller Katrine Guldager, projektleder i Hjørring Kommune.

Faktaboks: Det digitale værktøj PlaNet

PlaNet er et digitalt værktøj, der gør det lettere for neurodivergente og mennesker med kognitive udfordringer at få overblik over deres hverdag i samarbejde med deres støttenetværk.

Løsningen er et ud af tre værktøjer, som virksomheden Mobilize Me sælger. Udover PlaNet har Mobilize Me også et digital værktøj af samme navn, der er for børn og mennesker med et særligt behov for visuel støtte, samt værktøjet LiMo, der er et målstyringsværktøj, der motiverer brugeren til at arbejde med sine personlige mål.

Billede af appen som viser to eksempler på Evas kalender