Min digitale kalender betyder, at jeg kan være selvstændig i eget hjem
Den digitale kalender Handi5 SW blev Britts redning. Tidligere brød hun ofte sammen, overvældet af de daglige opgaver, der hobede sig op. Med teknologien installeret på telefonen kan Britt nu overskue sin dag
Før Britt fik den digitale kalender Handi5 SW på telefonen, kunne hun ikke finde fodfæste i hverdagen. Hun glemte, hvornår hun skulle stå op, hvor langt der var til arbejde, og hvilke aftaler hun havde. For Britt, der lever med cerebral parese, var de mange glemte gøremål og aftaler overvældende:
– Pis også! Sådan føltes det. Jeg kunne blive så frustreret over mig selv, at jeg brød
sammen i gråd, forklarer hun.
Uafhængig af hjælpere – takket være teknologien
Britt svarer prompte, når man spørger, hvor hun ville være i dag, hvis hun ikke havde
fået Handi5 SW bevilget af kommunen:
– Så skulle jeg bare have hjælpere rendende 24/7. Et andet menneske, der skal sige: “Nu skal du gøre det, nu skal du gøre det næste.” Jeg ville, kort sagt, være meget mere afhængig af andre personer, understreger hun.
For Britt handler det i bund og grund om selvstændighed. Mens en kalenderfunktion
for mange kan virke som en lille eller selvfølgelig ting, er det netop den, der sikrer, at
hun kan leve et liv på sine egne præmisser.
FAKTABOKS: Handi5 SW
Handi5 SW kan styre hele telefonen/tabletten, således at alle telefonens funktioner bliver forenklede og meget visuelle. Appens primære funktion er den digitale kalender- og planlægningsfunktion, der hjælper mennesker med kognitive udfordringer (fx ADHD, autisme, hjerneskade) med at strukturere hverdagen.
Appen giver mulighed for at lave personlige tjeklister og påmindelser med alarmfunktioner samt tilføje egne billeder og symboler. Den enkle kontaktbog giver mulighed for at indsætte billeder af kontaktpersoner samt tilføje konkrete detaljer om en specifik aftale eller kontaktperson (fx en adresse, et notat, et diktat eller en tjekliste).